Find den rigtige vej til dit rygestop

stop

Det er ikke nogen nyhed det er usundt at ryge. Det er heller ikke nogen nyhed at det er svært at stoppe. Rygning er mere eller mindre den perfekte afhængighed. Du bliver ikke påvirket eller beruset på en måde så du ikke kan passe din skole eller dit job, du får bare en let stimulans; en stimulans som bliver et psykisk rum af tryghed.

Ofte begynder rygning som hygge. En ven står og ryger i skolegården, og du vil gerne holde ham med selskab. Snart er du derude hvert frikvarter. Måske kan du holde dig fra smøgerne når du er hjemme, men i weekenden skal i på værtshus, og der skal man selvfølgelig have en cigaret til sin bajer.

Du tænker stadig ikke at du er afhængig, du kan sagtens styre det, jo. Men en dag føler du dig stresset og pludselig opstår der en trang, en trang du ikke har oplevet før: en trang til en cigaret. Men du låner altid af dine venner. Du er jo ikke ryger selv. Lige meget, dette er en særlig omstændighed så du køber en pakke bare lige denne ene gang.

Men den ene pakke bliver til flere pakker, og flere pakker. Nu sidder du i saksen, men du er jo ung. Du stopper når du bliver 25, siger du. Men så bliver du 25, og du laver det om til 30. Ja, du vil helt sikkert stoppe når du er 30.

Men livet når man er 30 kan være hårdt. Måske kan du ikke finde et nyt job, eller kæresten er lige smuttet, og den forbandede rygetrang er der stadig, mere end nogensinde før.

Du er afhængig, meget afhængig, og du aner ikke længere hvor du skal finde overskuddet til at stoppe.

Sandheden er at der ikke findes det perfekte tidspunkt at stoppe. Enten gør man det, eller også gør man det ikke. Men du skal gøre det for ellers dør du af det. Tag det roligt dog, vi har samlet et par gode råd til rygestoppet så du kan finde din vej til at blive fri for smøgerne.

Skaf dig viden om konsekvenserne

Det første store skridt på vejen er at gøre sig bevidst om at man har et problem, at man er afhængig.

De sidste ti år har du måske gået rundt og tænkt at det ikke var noget særligt, men når du først begynder at tænke på at stoppe, så opdager du hvor afhængig du er.

Psyken kan spille en et pus her: kan jeg ikke bare blive ved? Hvis du får den tanke, så er det en god ide at begynde at researche en smule.

Det er nemt at finde oplysninger om hvor usundt det er. Læs for eksempel historier fra folk som er blevet dødsyge, folk som ikke kan trække vejret eller har fået en masse blodpropper. Det er ikke rare historier, men det er pointen: Det er ikke rart at ryge i længden. Den glæde du føler nu, den kommer du til at betale tilbage, og det er gange 100. Så stop inden det er for sent.

Det gode ved et rygestop er at du rent faktisk kam få dit helbred tilbage. Ti år efter et rygestop vil din krop have renset. Hvis du ikke har forårsaget permanent skade på din krop, så kan du faktisk nedsætte din risiko for kræft så meget at den næsten ikke er højere end en som aldrig har røget.

Der er altså håb.

Benyt dig af de hjælpemidler som findes

Nu har du så fået viden om konsekvenserne, og du ved hvor godt det er for dig at stoppe med at ryge… men stadig kan du ikke få dig selv til det. Trangen er simpelthen for stor.

Hvis det er tilfældet, så skal du kigge dig om efter de forskellige hjælpemidler der findes. Der findes mange forskellige nikotinerstatninger. De mest almindelige er tyggegummi, men man kan også få pastiller og sprays.

For mange er det dog ikke nok. De savner stadig selve rygeoplevelsen, og især det sociale aspekt er svært at ryste af sig. Der kan en e-cigaret være det perfekte hjælpemiddel. Den giver en simuleret rygeoplevelse, og du får også nikotin. Istedet for røg er det dog damp du hiver ned i lungerne.

Du kan altså undgå den farlige røg og stadig få en god rygeoplevelse med en e-cigaret. Den smager naturligvis ikke brændt som en cigaret gør, men til gengæld findes der et hav af smage du kan vælge imellem. Mon ikke der findes en som du kan lide?

Undgå de mest udsatte situationer

Selvfølgelig skal du ikke droppe at gå i byen eller at ses med dine venner fordi du stopper med at ryge. Men hvis det er meget svært for dig så overvej at tag en kort pause, måske bare en måned. Lad være med at tage i byen i de 30 første dage hvor det er allersværeste. Når du så vender tilbage, vil det være lettere at sige nej.

Det samme gælder situationer på arbejde eller i skolen. Hvis du går ud i pausen, så skal du bare være klar over at du kan ende med at blive fristet.

Her er det vigtigt at du holder fast. Det er den første tid som er den sværeste. Du skal holde fast, du skal give dig selv et løfte: du stopper

Måske synes du også godt om disse

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk