Det, at gå i haven, og luge ukrudt, vande planter og plante blomster, kan virke som arbejde, og tilmed hårdt arbejde. Men det kan også være afslappende og afstressende.
At være sammen med plantefolket, at bore hænderne ned i jorden og at være ude i vejret og den friske luft, kan være det allerbedste, for krop og sind. Selvom du måske, når du kommer træt hjem fra arbejdet, har mest lyst til bare at smide dig på sofaen og lade dig underholdet af dit fjernsyn, så overvej det lige igen.
Måske at gå i haven, kan lade dig endnu mere op. I stedet for at søge endnu længere væk fra dig selv, så prøv at gå derhen, hvor du kan opleve og gendanne større grad af forbundenhed. At være sammen med naturen og være i kontakt med planter og jorden, kan give ro inderst inde, og måske endda bringe en følelse af lykke.
Planter er et særligt selskab
Trods vi ser, hvordan planter vokser, gror og bevæger sig, virker det som om, at mange mennesker lidt glemmer, at de er levende. Fordi de er så anderledes fra dyr, kan man glemme, at de kan kommunikere og bærer visdom og intelligens. Det kan føles mere ligetil, at snakke med en hund, en kat eller en hest, men hvad med planterne? Kan man kommunikere med dem?
Når du er i din have, og sidder på knæ i jorden eller i græsset, kan du virkelig tilbringe kvalitetstid, med den grønne verden. Tillader du intimitet i møderne, og kan du lade tankerne gå, og bare være til stede i en form for meditation, der, der kan det ske.
I det øjeblik, kan du åbne op, for at tale med planterne. Der bliver det magisk. Der bliver det terapeutisk. Der kan du forstå, hvordan det at gå i haven, ikke blot kan bringe dig fred, men tilmed blive en spirituel praksis.
Forbundenhed til jorden, til planterne, til dig selv
At arbejde i haven forbinder dig med den naturlige verden. Du bliver mindet om naturens cyklusser, og om hvor din mad kommer fra. To ting, der er indlysende, men som mange mister deres kontakt til, når det eneste de laver udenfor, er at gå en tur.
Hvis man ikke stopper op, undersøger, mærker og dufter, og hvis man ikke giver sig tid til, at lære alting at kende, mister man kontakten. Træer bliver bare træer, planter bliver bare planter, blomster bare blomster. Det er synd, for der er så meget at hende, fra den relation.
Stort set alt ondt, i verden i dag, stammer fra en større eller mindre grad af tab af forbundenhed og følelsen af separation. Hvis vi alle vidste, hvor vores mad kom fra, ville blot dette kunne gøre en verden til forskel.
Hvis vi så vores egen mad vokse i vores haver, og vi ville lægge arbejde i at så, pleje, høste og tilberede, ville vi fornemlig være meget mere taknemlige. Vi ville værdsætter planter, som de fortjener at blive værdsat. Samhørigheden ville lade stresset sive ned i jorden og forvandles.
