Tips til at forblive i et godt forhold

Blomster

Kærligheden er ikke altid en let sag. Det kan tage utallige forsøg på at finde den person, man har lyst til at bruge sin tid med. Her er det også nødvendigt, at man mærker efter, hvad man leder efter i en anden person, og man skal være hudløs ærlig overfor sig selv.

Når man endelig har fundet denne person, kan de første par måneder føles fortryllende. Her skal det nydes, mens det varer! Der er dog mange i længerevarende parforhold, som mener, at det rigtig gode kapitel i kærlighedshistorien først kommer efter denne periode. Til dem der ønsker at forblive i det gode forhold, er der derfor samlet et par gode råd.

Mærk din partner

Dette kan forstås på to forskellige måder: fysisk og psykisk. Giv din partner et langt kram, et kys eller hold i hånden, når I er ude at gå. Den fysiske kontakt bliver måske mindre, når man er ovre de første par måneder, men det er oftest et udtryk for, at man tør give sin partner lidt mere plads.

Der er formentlig på dette tidspunkt skabt en tryg base, og man er mere sikker på, hvor ens partner er henne i forholdet. Den psykiske del går ud på, at det også er vigtigt at vide, eksempelvis hvilket humør din partner er i. Det handler om at se de små markører, som indikerer din partners sindstilstand og få en forståelse af dem.

Respekt og kommunikation

Det holdbare og vigtige i et sundt forhold er uden tvivl den gode kommunikation. Hvis der er noget, som går dig på, og det behøver ikke nødvendig at have noget med kæresten at gøre, så skal man sige det. Hvis man ikke siger det, så vil en masse frustrationer blot opbygge sig eller bekymringer tager unødvendigt form.

Det går dog begge veje. Når din partner giver udtryk for noget, så handler det om at lytte. Her taler vi ikke bare om passivt at lytte, men aktiv lytning. Dette skaber en gensidig respekt i forholdet, og den skal man værne om. Kommunikationen er der til, at man undgår ligegyldige skænderier, fordi man har talt forbi hinanden hele tiden. Den er der dog også til at kunne tale om de vigtige emner, når der er behov for det.

Hemmeligheden til romantik

Der er ingen decideret hemmelighed til romantik. Men et godt bud ville være alle de overordnede punkter krydret med overraskelse.

Forestil dig en almindelig hverdag, men at kæresten kommer hjem med blomster. Overraskelsen ved, at der står en buket af blomster på bordet vil uden tvivl glæde enhver.

Er man langt væk fra sin kæreste af den ene eller anden grund kan man med fordel også sende nogle blomster af sted. Dette viser, at selv når man ikke er, så tænker man alligevel på vedkommende. Blomster er den mest traditionelle kærlighedserklæring, man kan få. Det er ligegyldigt, om man ofte bringer blomster hjem fra arbejdet eller giver det indimellem. Det er tanken, der tæller.

Måske synes du også godt om disse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk