Vores samfunds skønhedsidealer er urealistiske og udmattende at stræbe efter. Idéen, at vi alle sammen skal se perfekte ud 24/7, er simpelthen absurd. Så hvorfor er der alligevel så mange af os, der fokuserer på disse fysiske værdier? Hvornår begyndte vi at tro, at vi er fuldkomne mennesker, når vi bare er os selv? Hvor stammer denne sygelige indstilling til os selv fra? Og vigtigst af alt: Hvordan kan vi skille os af med den?
At være “perfekt”
Det er ikke nyt, at vi som mennesker stræber efter det perfekte. Det bunder i den helt naturlige drøm om at ville forbedre sig selv. Og som sådan er denne indstilling ikke en negativ ting. For der er vel ikke noget galt med at ville blive klogere, sundere eller mere velært? Mere venlig, ærlig, taknemmelig? Hvis vi som mennesker konstant prøvede at blive bedre versioner af os selv, ville verden nok være et mere blødt sted at være. Drømmen om forbedring har dog desværre fået samlet de forkerte værdier med op på vejen. Fysisk udseende er begyndt at betyde rigtig meget for vores førstehåndsindtryk, karrieremuligheder og personlighed, og dette er for generaliserende og overfladisk en tendens. Hår, hud, smykker, tøj og sminke betyder for meget. Tendensen er især ærgerlig, fordi det er os, ofrene for udviklingen, der også er med til at sikre dens fortsatte eksistens. Det er en ond cirkel, hvor målet om at være “perfekt” aldrig opnås, fordi tærsklen konstant forhøjes. Vi gør os selv til spillebrikker i en leg, som kun store firmaer profiterer af, og desuden risikerer vi at miste os selv på vejen. Den eneste måde at stoppe på, er at boykotte spillereglerne og lave sine egne.
Bare vær dig selv
Det kan være nemt at sige, at du er god nok præcis sådan, som du er. For ordene betyder som sådan ikke noget, hvis man ikke selv tror på dem. Nøglen til at finde værdi i sig selv, er først og fremmest at finde tilbage til sig selv. Mange mennesker, som i årevis har prøvet at konkurrere med sig selv og alle andre, vil nemlig opleve en mindre identitetskrise, når de vender blikket indad. Hvad er mine interesser? Hvornår griner jeg højest? Hvilke emner er jeg passioneret omkring? Hvorfor har jeg svært ved at elske mig selv? Hvem er jeg egentlig? Det er en vigtig kendsgerning at forstå, at man allerede ejer alt det, man har brug for – nemlig en selv. Når man har forstået dette, er det ikke nogen skam at eksperimentere lidt med makeup, smykker, tøjstil og frisurer. Nej, for lige så snart, man har droppet tanken om, at disse faktorer er midler til at opnå perfektion gennem, kan de faktisk være enormt sjove at beskæftige sig med. Og desuden kan man begynde at stille sig selv andre, langt sjovere, spørgsmål. Hvorfor kan jeg lide at gå med smykker? Hvordan matcher jeg mine yndlingsbukser med mine smykker? Man kan begynde at finde sig selv ved at udtrykke sig gennem sit fysiske udseende. Man kan genspejle sin indre personlighed og pleje sine interesser. Og vigtigst af alt kan man benytte sig af smykker og lignende, fordi man vil det, og ikke, fordi man tror, at man skal.
