Islam

Psykisk syge
Psykisk syge er fritaget for kravene om faste og bøn. Som udgangspunkt er det familien, der tager ansvar for den syge. Hvis dette ikke kan lade sig gøre overtager det offentlige ansvaret.

Spise- og fasteregler
Muslimer spiser ikke svinekød og blod. Alkohol som drikkevare eller som tilsætning i maden er forbudt. Kød skal være halal-slagtet. Muslimer spiser ikke mad, som indeholder animalske produkter fra svin og ikke-halalslagtede dyr. Varedeklarationer specificerer sjældent hvilke animalske fedtstoffer et produkt indeholder, og muslimer vil ofte helt holde sig varer tilsat animalsk fedt. Der er grupper af muslimer, som ikke spiser krebs og skaldyr. Nogle tager det ikke så tungt, andre accepterer også kosher-mad (mad, tilberedt efter jødiske traditioner), og andre spiser fisk og vegetarmad.

Muslimer faster i en måned, Ramadan, fra daggry (ca. en time før solopgang) til solnedgang. Syge, gravide, gamle og børn er fritaget fra fasten, så hvis man skønner, at en patient af helbredsmæssige årsager ikke bør faste, så forklar, at ernæringen er en del af den medicinske behandling. Helbredet går altid forud for fasten.

Menstruerende kvinder faster og beder ikke. Faste og bøn genoptages, når menstruationen er færdig.

Man kan hjælpe fastende patienter ved at sørge for, at mad og drikke er tilgængeligt før solopgang og efter solnedgang.

Fødsel
Faderen eller en anden slægtning vil efter fødslen tage barnet i sine arme og hviske "kaldet til bøn" - adhan - i barnets øre. Det er ikke normalt i mellemøstlige kulturer, at faderen overværer fødslen, og en del muslimske kvinder vil nødigt acceptere mandlig hjælp ved fødslen.

Drenge omskæres traditionelt i 0-7 års alderen. I Danmark er det almindeligt, at få indgrebet udført af en læge i forbindelse med fødslen. Omskærelse af piger finder kun sted hos muslimer fra dele af verden, hvor traditionen allerede eksisterede på forhånd, - f.eks. Østafrika, Sudan, Ægypten og den Arabiske halvø.

Ammemælk anses af nogle muslimer for meget helligt, idet mælken forbinder mor og barn med noget, der ligner slægtsbånd. Hvis man tilbyder ammemælk fra andre kvinder, skal man være opmærksom på, at det for nogle kan have vidtgående konsekvenser. Holdningerne er nuancerede, så spørg, hvordan familien stiller sig.

Død
Når døden nærmer sig, er der tradition for, at en imam eller en anden religiøst kyndig læser op fra Koranen for den døende, taler med vedkommende og lader trosbekendelsen fremsige. Efter dødens indtræden foretages en rituel afvaskning af liget. Afvaskningen foretages af en af de nære pårørende eller en ven af familien af samme køn som afdøde. Ofte vil familie og venner samles, og i mange islamiske lande er der tradition for at udtrykke sine følelser højt og tydeligt.

Muslimer ønsker en omgående begravelse og vil bede om hurtigt at få udleveret liget. Man accepterer sjældent obduktion. Muslimer jordbegraves. Der findes en muslimsk afdeling på Vestre kirkegård, og en del begraves i hjemlandet.

Blodtransfusion og organdonation
Blodtransfusion er tilladt.

Der delte meninger om transplantation. Diskussionen går på, om transplantation kun kan tillades når det er livsnødvendigt. Beslutningen ligger hos den enkelte og dennes familie. Man bør rådføre sig i hver enkelt tilfælde og evt. lade familien kontakte deres lokale religiøse leder.

Personlig hygiejne
Muslimer lægger stor vægt på renlighed. Man vasker sig efter toiletbesøg og helst med rindende vand. Et bidet eller en vandkande er det optimale. Under sengeleje bør et bækken ledsages af vand til efterfølgende vask.

Før de daglige bønner skal en muslim vaske sig efter et bestemt foreskrevet ritual, og kvinder markerer menstruationens ophør med en afvaskning af hele kroppen.

Blufærdighed
I ortodoks islamisk tradition lever kønnene strengt adskilt, og anstændighed og blufærdighed byder kvinderne at være tildækkede uden for hjemmet. Det er utænkeligt, at en kvinde undersøges eller behandles af mandligt personale.

Der er store forskelle i graden af blufærdighed, og da hospitalerne ikke er kønsopdelte, vil det være vanskeligt at efterkomme de mest yderliggående ønsker om blufærdighedshensyn. Ofte er problemet ikke stort og kan afhjælpes vha. omtanke. Tal med patienten om problemet, og sørg evt. for, at der er kvindeligt personale tilstede, hvis en muslimsk kvinde skal undersøges af mandligt personale.

Prævention og abort
Et mindretal af radikale muslimer hævder, at både prævention og abort er uforeneligt med islamisk tradition.

Heroverfor står et flertal af moderate muslimer, der ikke finder at prævention og abort strider mod Islams lære. Man accepterer aborter udfra Koranens beskrivelse af fosterets udviklingsfaser. Den går, groft sagt, ud på, at fosteret de første 40 dage er en celleklump, de næste 40 dage en blodklump, de næste 40 dage en kødklump, og så først, efter 120 dage, får fosteret indblæst sin guddommelige "rouh", - dvs. ånd/identitet/menneskelighed. Under særlige omstændigheder tillades derfor abort indenfor de første 120 dage af graviditeten. Derudover er abort kun tilladt, hvis der er fare for moderens liv.

Politisk er abort forbudt i de fleste muslimske lande. I Tunesien og Somalia er der fri abort under henvisning til behovet for at begrænse befolkningstilvæksten.

Vedr. abort er det vigtigt at lytte til kvindens og familiens holdning og give dem ro til at drøfte sagen igennem.

Det er vigtigt, at samtaler om prævention foregår diskret og i fortrolighed, og på den enkelte patients præmisser.

Medicin
Megen medicin indeholder alkohol og gelatine, så spørg patienten, om det er et problem.

I de fleste af de lande, muslimer kommer fra, oplyser lægen ikke patienten om en dårlig prognose. Det vil man højst sige til de pårørende. Det forventes dog, at lægen altid tilbyder en eller anden form for behandling.

Antal i Danmark
Det nøjagtige antal kendes ikke, men skønsmæssigt anslås det til ca. 119.000. Der er ca. 5.000 danske konvertitter.

Bearbejdet efter
Religionerne - en vejviser for hospitalspersonale - om religiøse forskrifter, regler og traditioner af betydning i forbindelse med hospitalisering / Henning Nabe-Nielsen

Oplagt på Rigshospitalets intranet, 2002

Mere viden om islam
Tim Jensen er religionsforsker og har udarbejdet ”Religionsguiden”, der giver udførlige beskrivelser af de enkelte religioner. Her er også henvisninger til steder, man kan kontakte.
Religionsguiden / Tim Jensen »

Om islam og psykisk sygdom
En engelsk, muslimsk socialarbejder, der arbejder inden for psykiatrien, beskriver grænseflader mellem islam og psykisk sygdom. ”The Issue of Religiosity in Mental Health: Are We Forgetting The Missing Link?” af Abul Hussain
The Issue of Religiosity in Mental Health »

Om pleje af muslimske patienter
“ Health care provider’s handbook on muslim patients” udarbejdet af The Islamic Council of Queensland. Udbygger oplysningerne ovenfor. Pjecen er på 17 s. og kan downloades.
Health care provider's handbook »