Rapporten er overordnet delt i tre hovedafsnit, der bærer titlerne: ’Indledning’, ’Tre typer narrative interview’ og ’Konklusion’.
Det første afsnit – Indledning – er en indføring i, dels hvordan fortællinger fungerer som en måde at skabe en personlig identitet på. Dels giver dette afsnit et svar på, hvorfor denne metode kan være særlig relevant i forhold til psykisk syge med anden kulturel baggrund end dansk.
I næste hovedafsnit – Tre typer narrative interview – handler det om de konkrete fortællinger, som de er kommet til udtryk i en række livshistoriske interview.
Første interview er med en ca. 50-årig mand fra Italien, der fortæller om dødstrang og sygdom.
Andet interview er med ca. 35-årig irakisk mand, som igennem en tolk fortæller om sin indre Satan, en motorcykelulykke og hvilket persongalleri vennekredsen består af.
Det tredje og sidste interview, der bliver behandlet i analysen, er med en ca. 35-årig mand fra Etiopien, der med lidt sproglige vanskeligheder blandt andet fortæller om betydningen af, at skulle have uniform på i barndomsskolen.
Disse tre livshistoriske interview analyseres med fokus på sprogbrugen i fortællingerne med det ønske at vise deres funktion i forhold til skabelsen af en fælles forståelse interviewer og interviewperson imellem.
I det sidste afsnit – Konklusion – samles der op på, hvad der karakteriserer en god fortælling, ligesom det bliver diskuteret, hvordan fortællinger og troværdighed kan hænge sammen. I bilagsmaterialet kan man derudover finde en guide for, hvordan et narrativt orienteret, livshistorisk interview kan gennemføres. I rapporten er der en hel del fodnoter. De kan læses af den interesserede, men de kan også sagtens springes over, uden noget går tabt.