Videnscentret afholdt den 24. september en temadag for ansatte
i psykiatrien. 80 personer deltog.
Hver kultur har sit eget sygdomssprog og sin egen opfattelse
af, hvad der udgør og forårsager sygdom. Den islamiske
kulturs sygdomsfortællinger blev sat i fokus, da der blev
afholdt en temadag om islam og psykiatri i Kulturbygningen på Islands
Brygge. Næsten 80 sygeplejersker, psykologer og læger
mødte op for at stille skarpt på islamiske forståelses-
og forklaringsrammer omkring sygdom.
Kan sygdom forårsages af stress, eller af at man ikke
har fulgt Koranens forskrifter? Og skal sygdom forklares udfra
bakterier og virusser eller udfra en ubalance i kroppen mellem
kolde og varme stoffer?
Vores tænkning om sygdom er hverken naturgiven eller objektiv,
men derimod farvet og formet af den kultur, vi er opvokset i.
På de psykiatriske afdelinger i Danmark har størstedelen
af etniske minoriteter med psykiske lidelser en muslimsk baggrund.
Her mødes den danske kulturs forståelse og forholden
sig til sygdom med den islamiske. Vidt forskellige fortællinger
fletter sig ind i hinanden, og i mødet forandres de.
Læs Clea Jerlangs artikel om temadagens indhold her»