En stor gruppe flygtninge har været udsat for så store psykiske belastninger – eksempelvis i form af tortur – at de lider af svær angst, mild depression og adfærdsforstyrrelser. Sådanne symptomer kaldes i psykiatrisk regi for ’Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD).

Der hersker usikkerhed om, hvorvidt denne gruppe overhovedet hører hjemme i hospitalspsykiatrien.

Psykiatriens målgruppe er nemlig ikke de traumatiserede eller lettere deprimerede patienter, men derimod patienter med svær depression, psykose og alvorlige personlighedsforstyrrelser. Leder af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Marianne Kastrup, ledede arbejdsgruppen, som stillede skarpt på problemstillinger knyttet til PTSD.

Grundlæggende er PTSD en reaktion på ekstreme livsvilkår. Men det kan være svært for læger at vurdere, hvorvidt patienten lider af PTSD, som er en reaktion på en særlig traumatiserende situation, eller om det er en psykose, som indebærer, at patienten er psykisk syg. To forskellige diagnoser, som kræver forskellige behandlinger. PTSD ses ofte sammen med anden sygdom, og det kan forstærke en eksisterende psykisk lidelse, fortalte Marianne Kastrup.

Vurderingen af, hvornår der er tale om PTSD, og hvornår der er tale om psykisk sygdom kan kompliceres yderligere, fordi PTSD i nogle tilfælde først bryder igennem, når patienten møder yderlige belastninger - eksempelvis i forbindelse med tilpasningen til det nye land.

I gruppen herskede der enighed om, at der er brug for undervisning af personale i PTSD i de psykiatriske miljøer. Her kan Videnscentret hjælpe, mente gruppen. Videnscentret kunne udarbejde en oversigt over forslag til undervisere og foredragsholdere inden for temaet, PTSD, og gøre den tilgængelig for behandlere i det psykiatriske system. Gruppen påpegede også, at det ville være en stor hjælp, hvis Videnscentret udarbejdede retningslinjer for god klinisk praksis i behandling af PTSD. Centeret kunne blandt andet skabe en database med oversigt over, hvilke behandlingsmuligheder der er i Danmark for mennesker med PTSD.