Det er ikke kun klienten, der har gavn af at blive indlært i den danske kultur. Også behandlerne ønsker mere viden om andre kulturer for bedre at kunne forstå patienterne. Gensidig mangel på viden om normer og kultur var således et af de centrale temaer i arbejdsgruppen ledet af Marianne Østerskov, projektsygeplejerske ved Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Hun påpegede dog vigtigheden af, at se det enkelte menneske og spørge til de kulturelle og religiøse faktorer, som man ikke forstår, og til hvilken betydning disse har for patienten.

I gruppen blev det påpeget, at forskelle i kulturelle normer skaber en tvivl hos behandlerne om, hvorvidt patienten forstår, hvad de siger. Men også omvendt, om de forstår patienten korrekt.

Der var enighed om, at det ville hjælpe at rekruttere personale med anden kulturel baggrund, da man derigennem kan øge kendskabet til andre kulturer. Der bør derfor laves strategier for, hvordan man sikrer ansættelse af indvandrere i sundhedsvæsnet.

Kulturmødet var ligeledes i fokus med udgangspunkt i afdelingens kultur og personalets holdninger, som møder patienten og hans eller hendes kultur. Nogle af de centrale spørgsmål, som blev stillet i gruppen var :

• hvordan ser vi vores egen kultur?
• hvordan tilrettelægger vi miljøet i afdelingen, således at det giver de bedste betingelser for mødet med patienten?

Marianne Østerskov påpegede vigtigheden af at gøre afdelingens rutiner og regler eksplicitte - og se på, om noget kan eller har behov for at blive ændret. Forskellen i kulturel baggrund gør det nemlig sværere for patienten at aflæse, dels hvordan afdelingen fungerer og dels personalets signaler. Det vil sige at forstå – og dermed være i stand til at følge – de regler og normer, som gør sig gældende. For at gøre det nemmere for patienten at foretage denne ’aflæsning’ er det vigtigt, at personalet er bevidst om egen adfærd og normer for dermed at kunne tydeliggøre dem for patienten.

I gruppen blev det desuden understreget, hvor vigtigt det er at bruge miljøet terapeutisk ved at forholde sig aktivt til det, der foregår i de forskellige relationer og aktiviteter. Også i denne forbindelse blev opmærksomheden skærpet på prioriteringen af, at kontaktpersonen anvender tolk til de støttende samtaler med patienten.

Det er af stor betydning at lytte til patientens livshistorie for derigennem at opnå en større forståelse af patienten og vise patienten respekt. Alt i alt gælder det om at være imødekommende og møde patienten med åbne sanser. Det kan være med til at skabe tillid i relationen.

Kulturelle forskelle optræder imidlertid ikke kun i relationen mellem patient og behandler. Kløften mellem to generationers kulturnormer kan skabe yderligere vanskeligheder for patienten. Forældregenerationens bærende kulturelle identitet er hjemlandets kultur. De unge står derfor over for et psykologisk set krævende arbejde med at integrere forældrenes normer med de nye kulturelle normer, de møder i Danmark. For andengenerationen udgør dette ofte en kronisk konflikt og indre splittelse, hvor det kan være gavnligt at inddrage familien i behandlingen, hvis muligt.
Familien kan dog have urealistiske forventninger til behandlingen, blandt andet fordi de ikke forstår betydningen af den splittelse, patienten oplever. Desuden mangler familien ofte viden om psykiatrisk behandling, da den kulturelle orientering i deres hjemland overvejende er rettet mod fysiske lidelser.