Gretty Mirdal satte fokus på problematikken ud fra psykoterapeutens synsvinkel. En af hendes centrale pointer var, at terapeutens og klientens idealer kan adskille sig væsentligt fra hinanden.

I Vesten er der enighed om visse idealer så som selvstændighed og individualisering. Det at være moderne bliver set som noget positivt og som en væsentlig del af den vestlige kultur. Men disse idealer er ikke uproblematiske i muslimsk kultur. Der er en ambivalens knyttet til moderniseringen. Eksempelvis kan individualisering - det at handle på egne i stedet for på fællesskabets vegne - forekomme konfliktfyldt for mennesker fra ikke-vestlige kulturer.

Det menneskesyn og de idealer, som psykoterapeuten arbejder udfra kan altså kollidere med klientens.

Flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark bliver ofte udsat for vilkår, der skaber sådanne indre modsætninger. På den ene side vil de gerne være del af Vestens frigørelse og modernisering, men på den anden side føler de også en skepsis og ambivalens over for Vesten. Modsætningerne lever ofte side om side.

Denne modsætning i idealer - både mellem terapeut og klient samt i klientens eget indre - udgør en udfordring i terapirummet. Gretty Mirdal illustrerede problemstillingen med et eksempel fra en terapi:

”Du har ret til at have dit eget liv”, siger terapeuten til den kvindelige muslimske klient.
”Jeg har fulgt min lyst”, siger kvinden, ”men jeg er bange for, at Gud ikke vil tilgive mig, for ifølge Gud skal man styre sine lyster”.

Forklaringsmodeller
Et andet væsentligt aspekt, som kan komplicere psykologiske behandlinger af etniske minoriteter, er, at man som terapeut bliver konfronteret med forklaringsmodeller, som adskiller sig radikalt fra de vestlige. Eksempelvis er ånder noget helt naturligt i Tyrkiet. De indgår som en integreret del af livet og udgør derfor fænomener, man ikke sætter spørgsmålstegn ved.

- I psykoterapien ser man det som noget konstruktivt at sætte ord på problemer og følelser. Hvis en klient fortæller, at hun er besat af ånder, vil terapeuten derfor typisk spørge, hvordan ånden ser ud, og hvad den siger. Men i klientens forståelsesunivers kan det at snakke om ånden være forbundet med noget farligt. Man må ikke snakke om ånden eller uhyret. Jo mere man går ind i den, jo mere bliver den levende. Dermed risikerer man at forstærke den onde magt ved at benævne den. Det kan imidlertid også være, at klienten tror, at hvis man nævner uhyrets navn, mister den sin magt over én. Der er således ingen entydige svar på, hvordan man skal forholde sig som behandler, påpegede Gretty Mirdal.

Oplevelsen af, at ens metoder kommer til kort, er ikke uvant i det transkulturelle terapirum. I psykoterapien anskues det som en vigtig del af terapien at rekonstruere fortiden og derigennem hjælpe klienten med at bearbejde traumer. Men denne model er heller ikke altid uproblematisk for etniske minoriteter. I nogle religioner er det således ikke tilladt at rive op i fortiden. Du må ikke gå tilbage og se på, hvad der allerede er hændt. Vi må derfor prøve at acceptere, at vores modeller måske ikke er de rigtige for klienten, at det ikke altid giver styrke at bearbejde traumer på vores måde, sagde Gretty Mirdal.

Det transkulturelle terapirum
Men hvis der er så store kulturelle kløfter mellem terapeut og klient giver det så overhovedet nogen mening at udøve terapi? Gretty Mirdal er ikke i tvivl.

Som terapeuter skaber vi et rum, hvor klienten kan få lov at tale og give udtryk for tanker og følelser. Klienten kommer i kontakt med personer fra den danske kultur, som lytter til dem og respekterer dem. Det kan være det eneste rum, hvor de har haft oplevelsen af at blive lyttet til og respekteret, da mange har haft ubehagelige oplevelser i mødet med det danske samfund. Samtidig giver terapirummet en mulighed for vidnesbyrd.

Oplevelsen af, at nogen vil satse økonomisk og tidsmæssigt på, at de skal få det bedre kan, ifølge Mirdal, også have en gavnfuld effekt i sig selv. Klienten kan derigennem få en tro på, at det faktisk er muligt, at de kan få det bedre. Derudover kan terapi have et socialiserende element. Det kan give klienten en mulighed for at blive indlært i den danske kultur i og med, at klienten lærer at dialog, og det at lytte til hinanden er vigtigt.