Kultur
versus patologi
Cand. psych., dr. phil., Gretty Mirdal
Gretty Mirdal satte fokus på problematikken ud fra psykoterapeutens
synsvinkel. En af hendes centrale pointer var, at terapeutens og
klientens idealer kan adskille sig væsentligt fra hinanden.
I Vesten er der enighed om visse idealer så som selvstændighed
og individualisering. Det at være moderne bliver set som noget
positivt og som en væsentlig del af den vestlige kultur. Men
disse idealer er ikke uproblematiske i muslimsk kultur. Der er en
ambivalens knyttet til moderniseringen. Eksempelvis kan individualisering
- det at handle på egne i stedet for på fællesskabets
vegne - forekomme konfliktfyldt for mennesker fra ikke-vestlige
kulturer.
Det menneskesyn og de idealer, som psykoterapeuten arbejder udfra
kan altså kollidere med klientens.
Flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark bliver ofte udsat
for vilkår, der skaber sådanne indre modsætninger.
På den ene side vil de gerne være del af Vestens frigørelse
og modernisering, men på den anden side føler de også
en skepsis og ambivalens over for Vesten. Modsætningerne lever
ofte side om side.
Denne modsætning i idealer - både mellem terapeut og
klient samt i klientens eget indre - udgør en udfordring
i terapirummet. Gretty Mirdal illustrerede problemstillingen med
et eksempel fra en terapi:
”Du har ret til at have dit eget liv”, siger terapeuten
til den kvindelige muslimske klient.
”Jeg har fulgt min lyst”, siger kvinden, ”men
jeg er bange for, at Gud ikke vil tilgive mig, for ifølge
Gud skal man styre sine lyster”.
Forklaringsmodeller
Et andet væsentligt aspekt, som kan komplicere psykologiske
behandlinger af etniske minoriteter, er, at man som terapeut bliver
konfronteret med forklaringsmodeller, som adskiller sig radikalt
fra de vestlige. Eksempelvis er ånder noget helt naturligt
i Tyrkiet. De indgår som en integreret del af livet og udgør
derfor fænomener, man ikke sætter spørgsmålstegn
ved.
- I psykoterapien ser man det som noget konstruktivt at sætte
ord på problemer og følelser. Hvis en klient fortæller,
at hun er besat af ånder, vil terapeuten derfor typisk spørge,
hvordan ånden ser ud, og hvad den siger. Men i klientens forståelsesunivers
kan det at snakke om ånden være forbundet med noget
farligt. Man må ikke snakke om ånden eller uhyret. Jo
mere man går ind i den, jo mere bliver den levende. Dermed
risikerer man at forstærke den onde magt ved at benævne
den. Det kan imidlertid også være, at klienten tror,
at hvis man nævner uhyrets navn, mister den sin magt over
én. Der er således ingen entydige svar på, hvordan
man skal forholde sig som behandler, påpegede Gretty Mirdal.
Oplevelsen af, at ens metoder kommer til kort, er ikke uvant i
det transkulturelle terapirum. I psykoterapien anskues det som en
vigtig del af terapien at rekonstruere fortiden og derigennem hjælpe
klienten med at bearbejde traumer. Men denne model er heller ikke
altid uproblematisk for etniske minoriteter. I nogle religioner
er det således ikke tilladt at rive op i fortiden. Du må
ikke gå tilbage og se på, hvad der allerede er hændt.
Vi må derfor prøve at acceptere, at vores modeller
måske ikke er de rigtige for klienten, at det ikke altid giver
styrke at bearbejde traumer på vores måde, sagde Gretty
Mirdal.
Det transkulturelle terapirum
Men hvis der er så store kulturelle kløfter mellem
terapeut og klient giver det så overhovedet nogen mening at
udøve terapi? Gretty Mirdal er ikke i tvivl.
Som terapeuter skaber vi et rum, hvor klienten kan få lov
at tale og give udtryk for tanker og følelser. Klienten kommer
i kontakt med personer fra den danske kultur, som lytter til dem
og respekterer dem. Det kan være det eneste rum, hvor de har
haft oplevelsen af at blive lyttet til og respekteret, da mange
har haft ubehagelige oplevelser i mødet med det danske samfund.
Samtidig giver terapirummet en mulighed for vidnesbyrd.
Oplevelsen af, at nogen vil satse økonomisk og tidsmæssigt
på, at de skal få det bedre kan, ifølge Mirdal,
også have en gavnfuld effekt i sig selv. Klienten kan derigennem
få en tro på, at det faktisk er muligt, at de kan få
det bedre. Derudover kan terapi have et socialiserende element.
Det kan give klienten en mulighed for at blive indlært i den
danske kultur i og med, at klienten lærer at dialog, og det
at lytte til hinanden er vigtigt.