Behandling
I Europa og USA foregår behanlingen af PTSD ofte i tværfaglige
teams. I disse indgår ofte både læger, psykologer,
sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere. Udover
medicinske aspekter inddrager man også psykologiske og sociale
forhold, der kan have betydning for patientens tilstand.
Såvel en psykoterapeutisk som en medicisk tilgang har vist
sig effektive som behandlingsmetoder.
Psykoterapeutisk behandling
Den psykoterapeutiske tilgang kan anvendes både i grupper
og på individuelt plan. Behandlingen har ofte som mål
at hjælpe patienten med at integrere de traumatiske oplevelser.
Processen kan over tid hjælpe patienten til at bearbejde traumet,
så det integreres i patientens samlede livshistorie frem for
at forblive en frapaltet del af patientens øvrige liv. I
et vellykket forløb vil patienten blive i stand til at fungere
på trods af traumet og vil kunne håndtere sine måske
ændrede livbetingelser.
kognitiv terapi
kognitiv terapi indtager en stadig større plads i behandlingen
af traumatiserede. Kognitive teknikker kan hjælpe patienterne
med at redefinere de traumatiske oplevelser og udvikle bedre kognitive
mestringsstrategier. Den kognitive terapi kan også være
værdifuld til behandling af de hyppige depressive tanker
og til behandling af symptomer som skyld, emotionel følelsesløshed
og tab af mening. Kognitiv terapi kan ligeledes være hjælpsom
i behandlingen af generaliseret mistro til andre samt i at håndtere
symptomer som irritabilitet, vredesudbrud eller aggressivitet.
Ved at hjælpe personen til at identificere, hvad der udløser
den uhensigtsmæssige adfærd, kan han eller hun vende
den negative selvopfattelse til en mere positiv selvopfattelse
psykodynamisk orienteret psykoterapi
en væsentlig forsvarsmekanisme hos personer med PTSD synes
at være dissociation (fraspaltning). De symptomer, der karakteriserer
PTSD, kan i et vist omfang forstås ud fra et svigt i denne
forsvarsmekanisme. I en psykodynamisk tilgang til behandling af
tilstanden er fokus rettet mod en ubevidst repræsentation
af de traumatiske begivenheder og deres tilknytning til andre
livsbegivenheder. Fokus er ligeledes rettet mod personligheden,
betydningen af at kunne etablere en bæredygtig overføring
og genskabelse af basal tillid.
Genfortælling af den traumatiske oplevelse samt reformulering
af oplevelsen er central i denne terapiform. På denne
måde kan traumet gøres til en del af fortiden.
Mange søger om hjælp på grund af fysiske symptomer
uden at have øje for symptomernes psykiske dimension. Det
kan betyde, at patienterne har urealistiske forventninger til behandlingen.
Ofte bliver de utålmodige, hvis de ikke meget hurtigt oplever
en bedring af symptomerne.
Patienten kan have sparsom viden om psykoterapi og nogen kan udvise
modstand mod at tale om psykologiske problemer. Dels på grund
af frygt for stigmatisering, og dels fordi familien måske
ikke forstår betdyningen af psykologisk behandling.
Medicinsk behandling
Antidepressiv medicin hjælper mod depressionssymptomer, angst
og søvnproblemer. SSRI-præparater anvendes i stigende
grad og behandling med disse, har medført en markant bedring
af symptomerne.
Fysioterapi
Kropsorienteret terapi, fysioterapi, indgår mange steder som
en integreret del af den samlede behandling.