Marianne Kastrup er medforfatter på disse 2 artikler:
Mental health problems of early career psychiatrists: from diagnosis to treatment strategies
Jovanovi´c, Nikolina; Beezhold, Julian; Mihai, Adriana; Andlauer, Olivier; Johnson, Sarah ; Kastrup, Marianne
I: How to succeed in psychiatry : a guide to training and practice
Fiorillo, Andrea (red); Callies, Iriss Tatjana (red); Sass, Henning(red), pp. 283-295. - Chichester : John Wiley, 2012
The role of ethics in psychiatric training and practice
Hanon,Cecile; Eraslan,Defne; Mathis, Dominique; Donovan, Abigail L.; Kastrup, Marianne
I: How to succeed in psychiatry : a guide to training and practice
Fiorillo, Andrea (red); Callies, Iriss Tatjana (red); Sass, Henning(red), pp. 259-272. - Chichester : John Wiley, 2012
Nye telefonnumre
Marianne Østerskov
38 64 70 14
Marianne Kastrup
38 64 70 16
Helle Rasmussen
38 64 70 38
Information om Transkulturel Psykiatri april 2012
Den nyeste udgave af Videnscentrets nyhedsbrev kan ses i pdf-format her
du kan bruge "bogmærker" til at klikke rundt i dokumentet med
hvis dokumentet vises uden "bogmærker" så klik på "vis" øverst i navigationspanelet - gå ned og klik på "navigationspaneler" - "bogmærker"
hvis panelet med bogmærkerne ligger ind over tekstdelen, så gå op i navigationspanelet øverst og sæt tekststørrelsen ved hjælp af minusknappen (-) til ca. 70%.
Hvis du vil abonnere på nyhedsbrevet kan du tilmelde dig her.
Hvad tilbyder Videnscentret dig?
I denne pjece kan du læse mere om vores ydelser. Læs pjecen her.
Henvisning af patienter fra Region Hovedstadens Psykiatri
Patienter kan henvises fra Region Hovedstaden til behandling på Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, se mere på denne hjemmeside.
Nyt udefra
Artikler og rapporter
Fordomme skygger for den rigtige pædagogik / Jensen, Vibeke Bye
Abdullah Hamidi er pædagog og flygtning fra Afghanistan. Han har erfaret, at fordomme om flygtningebørns adfærd kan forhindre pædagoger i at hjælpe traumatiserede børn med at komme videre. Af: Vibeke Bye Jensen Abdullah Hamidi var kun to år, da hans familie flygtede fra Afghanistan. Familien boede i Iran, indtil krigen mod Irak gjorde tilværelsen umulig, og familie måtte flygte til Indien. Også her følte faderen, der havde været i opposition til styret i Afghanistan, sig truet på livet, og han flygtede til Danmark. Tre år senere fik resten af familien lov til komme hertil. På det tidspunkt var Abdullah Hamidi 15 år.
Abdullah Hamidi er nu 32 år og er faldet godt til i Kolding, hvor hans familie bosatte sig, og det er også her, han har uddannet sig til pædagog sidste år. Han arbejder i dag i en børnehave. Abdullah Hamidis liv har været præget af de mange flytninger og den sene ankomst til Danmark. Hans far var påvirket af forfølgelserne, flugten og usikkerheden om familiens skæbne.
En normal tilværelse og nære voksne, der tilbyder barnet tryghed og forudsigelighed i hverdagen, kan få et traumatiseret flygtningebarn til at overkomme selv alvorlige traumer. Det viser forskningschef Edith Montgomerys undersøgelser. Kommer en familie til Danmark med traumerne uden på tøjet, og er både forældre og børn præget af de oplevelser, de har haft før flugten, i flygtningelejre og i asylcentre, kan det virke usandsynligt, at de kan få et godt liv.
Men det er det ikke. Det viser forskningschef, dr.med. Edith Montgomerys forskning i, hvordan flygtningebørn har klaret sig efter ankomsten til Danmark.
Det vigtigste er en hurtig, tryghedsskabende indsats. Stressende omstændigheder i Danmark har lige så store eller større konsekvenser end børnenes traumer fra hjemlandet, mener Edith Montgomery, som er forskningschef på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
»Man kan have været ude for voldsomme ting, men kommer man til et sted med gode livsbetingelser, kan der rettes op på det. Vi kan blive bedre til at hjælpe familierne, for nogle af dem, der sidder fast i lejrene og ikke kan tage hjem igen, får det bare værre og værre. Ikke mindst børnene bliver dårligere og dårligere, hvis de ikke hurtigt får mere stabile livsbetingelser,« siger hun.
Vera Nduwimana flygtede fra Burundis blodige borgerkrig for 11 år siden. Den nu 33-årige laborant og mor til tre er kommet fri af traumer, fordi hun fik den rigtige hjælp. Vera Nduwimana er fra Kayanza Province i Burundi. På grund af sin etniske baggrund har hun været udsat for grufulde oplevelser og forfølgelse i borgerkrigen mellem hutuer og tutsier. Næsten alle mændene i hendes familie – også faderen – blev dræbt, og da hun blev ældre, blev det klart, at ’der ikke var plads til mig’, som hun udtrykker det. Efter flugt til Kenya, Tanzania og Uganda endte Vera Nduwimana i Sandholmlejren i Danmark, hvor hun efter otte måneder fik opholdstilladelse. Og det var hendes held.
Siden har hun lært dansk, taget en uddannelse som laborant, er blevet gift med en mand fra Rwanda og fået tre børn, der nu er ti, syv og halvandet år. Vera Nduwimana har fået den hjælp og støtte, som hun havde brug for, og hun har brugt al sin viljestyrke på at lære dansk og blive dansk. Derfor er hun ikke længere præget af de traumer, som hun havde i begyndelsen.
»Jeg kunne have dårlige tanker og forfærdelige drømme om natten, blandt andet på grund af min kære fars død. Men jeg er kommet godt over de ting, som jeg havde det svært med i begyndelsen. Måske gemmer det sig et eller andet sted, men de gode ting, jeg har oplevet her i Danmark, har domineret, så de dårlige tanker er forsvundet,« siger hun.
Viden om flygtningebørn er en by i Langtbortistan / Jensen, Vibeke Bye
Berøringsangst, kulturelle forskelle og for lidt viden om flygtningebørn med traumer betyder, at mange af børnene ikke får den rette hjælp i daginstitutionerne. Sådan lyder beskeden fra organisationer, der arbejder med flygtninge. Men der er hjælp at hente.
Pædagoger ved meget om udsatte børn. Men de ved ikke nok om traumatiserede flygtningebørn og deres familier, som er særligt udsatte. Sådan lyder det fra flere af de eksperter, der arbejder med at integrere familierne i Danmark. De medgiver, at det kan være en svær opgave. Dels fordi det ikke er nemt at spotte, om et barn er traumatiseret. Dels fordi institutionerne ikke altid får besked om, at de har modtaget et flygtningebarn med mulige traumer. Men det handler også om en generel uvidenhed, berøringsangst, kulturbarrierer og misforståelser.
Konsekvensen er, at børnene ikke får den rette hjælp og dermed ikke bliver parat til at omstille sig og lære som børn, der har mere stabile vilkår, siger flere af eksperterne.
The Clinical Ethnographic Interview : A user-friendly guide to the cultural formulation of distress and help seeking / Arnault, Denise Saint; Shimabukuro, Shizuka
Transcultural nursing, psychiatry, and medical anthropology have theorized that practitioners and researchers need more flexible instruments to gather culturally relevant illness experience, meaning, and help seeking. The state of the science is sufficiently developed to allow standardized yet ethnographically sound protocols for assessment. However, vigorous calls for culturally adapted assessment models have yielded little real change in routine practice. This paper describes the conversion of the Diagnostic and Statistical Manual IV, Appendix I Outline for Cultural Formulation into a user-friendly Clinical Ethnographic Interview (CEI), and provides clinical examples of its use in a sample of highly distressed Japanese women.
Keywords - cross-cultural assessment - clinical ethnography - women’s health - Japanese culture
Transcultural psychiatry 49(2), 302-322, 2012 (lagt på www 3. maj)
Use of the Cultural Formulation in Stockholm: A qualitative study of mental illness experience among migrants / Rosso, Marco Scarpinati; Bäärnhielm, Sofie
This paper explores the contributions of the Cultural Formulation (CF) interview to an overall understanding of patients, and focuses on the narratives of 23 newly referred patients with migrant backgrounds seeking help at a psychiatric outpatient clinic in Stockholm. Through text content analysis methods we identified five themes: displacement in space and time; mental illness as a physical disability; life events as etiological factors; concealing as a coping strategy; and being lost in a fragmented health care system. Findings indicate the need to contextualize symptoms for an in-depth comprehension of patients’ phenomenology. Both clinical and policy implications are discussed. The findings suggest that a section on migration and acculturation should be added to the cultural formulation in the next edition of DSM.
Keywords - cultural psychiatry - cultural formulation - qualitative study - text content analysis - emic perspective
Transcultural psychiatry 49(2), 283-301, 2012 (lagt på www 3. maj)