Fra 1. januar 2010 er Videnscentret en del af Psykiatrisk Center København i Region Hovedstadens Psykiatri
Artikler fra temadag for ansatte i psykiatrien afholdt den 23. november 2009
Videnscentret holdt en temadag med titlen "Når behandling ikke er nok". Vores trofaste artikelskriver Clea Jerlang har begået 3 artikler som dokumentation for og med inspiration fra dagen.
"Et spørgsmål om anerkendelse" er skrevet med baggrund i Flora Ghoshs oplæg.
"Når hverken behandling eller sygdom er nok" baserer sig på Søren Buus Jensens oplæg "Dobbelt diskrimination til den halve pris? eller noget om den nye "dobbelt-diagnose" nemlig psykiatrisk sygdom + flygtninge-/indvandreridentitet".
Det er vigtigt at fagfolk i psykiatrien har viden om sammenhængen mellem kultur og psykisk sygdom, når de møder patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Mange af de indvandrere, Danmark har modtaget de senere år, stammer fra kulturer, som adskiller sig markant fra den danske kultur. Det er derfor vigtigt, at det sundhedsfaglige personale har en basal viden om kulturens betydning for sygdomsmønstre og behandlingsbehov.
Information om Transkulturel Psykiatri, december 2009
Den nyeste udgave af Videnscentrets nyhedsbrev kan ses i pdf-format her
du kan bruge "bogmærker" til at klikke rundt i dokumentet med
hvis dokumentet vises uden "bogmærker" så klik på "vis" øverst i navigationspanelet - gå ned og klik på "bogmærker"
hvis panelet med bogmærkerne ligger ind over tekstdelen, så gå op i navigationspanelet øverst og sæt tekststørrelsen ved hjælp af minusknappen (-) tilca. 70%
Hvis du vil abonnere på nyhedsbrevet kan du tilmelde dig her
Nyt udefra
Artikler og rapporter
Rønn Hornbech syltede spørgsmål om undersøgelser af asylbørn
Informations netavis 11. januar / Anton Geist
Ved hjælp af vildledende henvisninger har integrationsministeren gennem længere tid undgået at svare sine folketingskolleger på spørgsmål om børnefaglige undersøgelser af de afviste irakiske asylbørn. For 20. gang i træk vil hun ikke tale med Information om de afviste irakere. En lægefaglig ekspertundersøgelse afdækker nu, hvad mange længe har frygtet: De irakiske asylbørn i Danmark er ramt af svære psykiskeproblemer. (lagt på www 29. januar)
Børnepsykiatrisk-børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn 2007 : follow-up 2009 / Lier; Lene; Rich, Bente; Jansson, Peer; Gotfredsen, John W.
Opfølgende undersøgelse 2009
Til brug for den opfølgende undersøgelse udarbejdede gruppen et semistruktureret interview vedr.
1. familiens aktuelle sociale og helbredsmæssige tilstand,
2. søskendes sociale og helbredsmæssige tilstand samt skolegang/uddannelse, og
3. det undersøgte barns aktuelle sociale og helbredsmæssige tilstand, skolegang/uddannelse. Da der er tale om så lille en gruppe, har vi fundet det vigtigt at anonymisere deltagerne. Nærmere oplysninger kan indhentes hos forfatterne.
Ugeskrift for læger 172(2), 2pp, 2010 (lagt på www 19. januar)
Berlingske Tidendes netavis 18. januar 2010 / Lene Frøslev
64 gange i 2009 er kommunerne gjort opmærksomme på snesevis af asylbørn, der mistrives og omsorgssvigtes. Snesevis af asylbørn har det så psykisk og socialt svært under deres ophold i Danmark, at kommunerne sidste år 64 gange blev underrettet af asylcentrene.Alene en enkelt kommune, Dragør, der er hjemsted for specialcentret Kongelunden, havde i 2009 voldsomme sociale sager, der omhandlede mindst 21 børn.Det er børn, der har været udsat for omsorgssvigt i stærkt pressede familier. Børn, der har begået kriminalitet. Og børn, der generelt mistrives. En række af børnene har fået psykologbehandling, har fået støttepersoner tilknyttet eller er indstillet til hospitalsbehandling. (lagt på www 19. januar)
Nyankomne asylansøgeres helbredsstatus og traumatiseringsgrad / Amnesty Internationals danske lægegruppe, København
Et ukendt antal af asylansøgere i Danmark har været udsat for tortur i deres hjemland. Amnesty Internationals Danske Lægegruppe undersøgte 142 nyankomne asylansøgere, hvoraf 45% havde været udsat for tortur. Fysiske og psykiske symptomer var 2-3 gange så hyppige blandt torturoverlevere som blandt med ikketorturerede asylansøgere. Blandt torturoverleverne opfyldte 63% kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion, hos 58% var der objektive psykiske fund, og 42% havde torturrelaterede ar. Identifikation af torturoverlevere er vigtig for at kunne initiere lægelig behandling og støtte.
(This article is based on a study first reported in Torture 2008;18(2):77-86 and the report “Asylansøgere i Danmark – en undersøgelse af nyankomne asyl ansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad” www.amnesty.dk). lagt på www 14. januar
Ugeskrift for læger 172(2), 120-124, 2010
De irakiske asylbørn er vores problem / Politikens leder 12. januar 2010
Ni af landets fremtrædende læger og psykiatere med speciale i børne- og ungdomspsykiatri har undersøgt 21 børn af afviste irakiske asylansøgere. Undersøgelsen viser, at 20 af de i alt 21 børn har brug for psykiatrisk hjælp. Den ene undtagelse er et spædbarn. De andre 20 lider af apati, angst, depression, koncentrationsbesvær, søvnløshed og selvmordstanker. Kun to af børnene får psykiatrisk hjælp. (lagt på www 13. januar)
Asylbørn slås med massive problemer : Næsten alle irakiske børn, som står til udvisning, har psykiske problemer / Politikens netavis 10. januar 2010 / ritzau
Tanker om selvmord, depression og stemmer i hovedet. Det er hverdagen for langt størstedelen af de afviste irakiske asylbørn, der befinder sig i Danmark.
20 ud af de i alt 21 børn, hvis familier står til udvisning fra Danmark, har således svære psykiske problemer, viser en ny undersøgelse. Det skriver Ugeskrift for Læger.
Flere af børnene i undersøgelsen levede sammen med deres familier og flere andre afviste irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke, som politiet i august sidste år ryddede. (lagt på www 11. januar 2010)
NB fra 1. janaur 2010 er Ugeskrift for Læger ikke længere gratis at anvende på internettet.
Rønn: Asylforældre bruger syge børn som pression : Forældrene skal rejse hjem i stedet for at bruge børnene som skjold, siger Rønn / Politikens netavis 11. januar 2010 / ritzau
En undersøgelse, der påviser, at 20 ud af 21 afviste irakiske asylbørn er psykisk syge, får ikke integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at ryste på hånden:
Familierne skal sendes hjem til Irak, siger Birthe Rønn.
»Det er forfærdeligt for børnene, men det er forældrenes ansvar. De har fået at vide, at de skal udsendes. Jeg kan kun appellere til forældrene, at de rejser hjem, inden politiet henter dem«, siger Birthe Rønn Hornbech.
Hun er ikke overrasket over undersøgelsens konklusioner.
»Den usikkerhed, forældrene skaber, belaster selvfølgelig børnene. Derfor er det synd for børnene, men det ændrer ikke forældrenes ansvar«, siger hun.
Går til angreb på forældrene. På spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen giver anledning til at forbedre forholdene for afviste asylansøgere, mens de er i Danmark, siger Birthe Rønn Hornbech:
»Jeg må indrømme, jeg føler mig snydt af de forældre. Jeg gav dem bedre forhold, så snart jeg blev minister, men hvis de benytter det til yderligere pression over for mig, så må jeg jo genoverveje, om det var forkert at give dem bedre forhold. De har haft tid til at besinde sig, de har set, at andre er blevet sendt hjem og de udnytter situationen. Det, synes jeg, er forkasteligt«.
Hun erkender, at børnene bliver tabere. »Det er ikke en hårdknude efter reglerne. Det er noget, forældrene har skabt. Reglerne er klare. Forældrene skaber en situation, hvor de åbenbart vil bruge deres børn som skjold, og det må jeg tage afstand fra«, siger Birthe Rønn Hornbech. (lagt på www 11. januar)
Fra Folketinget
Er der taget tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv i sagen om de irakiske børnefamilier, når 20 ud af 21 børn har svære psykiske lidelser? Spørgsmålet stilles på baggrund af den børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse af samtlige afviste irakiske asylbørn i Danmark, som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger den 11. januar 2009
Svar fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration:
Jeg har ikke fået forevist nogen undersøgelse, og jeg kan på den baggrund ikke udtale mig nærmere om de omtalte børn.
Besvarelse af spørgsmål nr. 96 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. januar 2010 (UUI alm. del – spørgsmål nr. 96). (lagt på www 27. januar)
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor kun 2 ud af 20 børn, hvis familier står til udvisning til Irak, og som har svære psykiske problemer, aktuelt er i behandling. Spørgsmålet stilles på baggrund af den børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse af samtlige afviste irakiske asylbørn i Danmark, som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger den 11. januar 2009
Svar fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration:
Jeg har ikke fået forevist nogen undersøgelse, og jeg kan på den baggrund ikke udtale mig nærmere om de omtalte børn.
Besvarelse af spørgsmål nr. 98 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. januar 2010 (UUI alm. del – spørgsmål nr. 98). (Lagt på www 27. januar)
Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de 20 irakiske børn, der ifølge en ny undersøgelse lider af svære psykiske problemer?
Svar fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration:
Regeringen har løbende fokus på forholdene for de afviste asylansøgere, herunder i særdeleshed børn og deres familier. Jeg kan oplyse, at personalet på asylcentrene i dag allerede har pligt til at sikre forebyggende sundhedsforanstaltninger for børn og unge, herunder at sikre børnene tilstrækkeligt gode psykiske sundhedsforhold.
Desuden har kommunerne pligt til at føre tilsyn med børnenes forhold efter serviceloven. Det følger af denne lov, at når personalet på et asylcenter bliver opmærksom på et asylansøgerbarn med særlige psykiske sundhedsproblemer, skal asylcentret kontakte kommunen, så kommunen kan vurdere, om der er behov for en særlig indsats. Såfremt der er behov herfor, skal asylansøgerbørnene henvises af det tværfaglige team til en børnepsykolog, børnepsykiater eller anden relevant specialist.
Jeg kan i tillæg hertil oplyse, at det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007, at forholdene for traumatiserede asylansøgere skal forbedres. Således er det psykosociale team under Dansk Røde Kors, som hidtil har fungeret på forsøgsbasis, gjort til en permanent ordning. Endvidere tilbydes en mere systematisk psykologundersøgelse af asylbørn i udsatte familier på et meget tidligt tidspunkt i asylforløbet.
Besvarelse af spørgsmål nr. S 757 stillet af folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 12. januar. (lagt på www 25. januar)
Hvordan forholder ministeren sig til, at ledende overlæge og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, Jan Jørgensen, mener, at det er »... omsorgssvigtgrænsende til menneskeforagt at undlade at hjælpe børn i så stor nød og lidelse«?
Svar fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration:
Overlægens udtalelse indeholder vurderinger, der falder uden for hans faglige kompetence. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 757 (se ovenfor)
Besvarelse af spørgsmål nr. S 761 stillet af folketingsmedlem Johanne Schmidt- Nielsen (EL) til den 12. januar 2010. (lagt på www 25. januar)
Vil de nye oplysninger om asylbørnenes psykiske problemer få ministeren til at genoverveje at give de irakiske børnefamilier humanitært ophold?
Svar fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration:
Jeg agter naturligvis at se på sagerne, såfremt de pågældende indgiver en anmodning om genoptagelse af deres sager om humanitær opholdstilladelse. Meddelelse af humanitær opholdstilladelse sker altid efter en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag. Der kan således ikke generelt meddeles humanitær opholdstilladelse til børnefamilier fra Irak.
Besvarelse af spørgsmål nr. S 759 stillet af folketingsmedlem Johanne Schmidt- Nielsen (EL) den 12. januar 2010. (lagt på www 25. januar)